OrnaProtect / BerryProtect / FresaProtect / VerdaProtect / BasilProtect
5 Nye produkter til bekæmpelser af bladlus i forskellige kulturer. Der er foreløbig 5 forskellige versioner af produktet, til 5 forskellige kultur-grupper:
- FresaProtect til jordbær
- BerryProtect til hindbær, solbær, blåbær mv.
- OrnaProtect til alle blomsterkulturer
- VerdaProtect til alle grøntsager (agurk, peber, tomat osv.)
- BasilProtect til alle krydderurter og salat.
Produktet består af en kulturbestemt mix/cocktail af 5-6 snyltehvepse der angriber alle bladlus arter:
- Aphidius colemani
- Aphidius matricaria

- Aphidius ervi
- Aphelinus abdominalis
- Praon volucre
- Ephedrus cerasicola.
Dette sikrer en optimal forebyggende bekæmpelse, da stort set alle bladlus der forekommer i de nævnte kulturer i hele Europa vil blive angrebet. Produktet leveres i beskyttende papcylindere, forsynet med honning, og som er nemme at sætte ud i kulturer, og samtidig beskytter pupperne mod vand, fugt, udtørring samt tabte pupper, som kan forekomme ved normal udlægning af Aphidius arterne.
Jordbær og bærkulturer: 1 unit (a ca. 250 snyltehvepse mix.) til 200 m², og de udsættes hver 3. uge
Blomsterkulturer: 1 unit (a ca. 250 snyltehvepse mix.) til 200 m², og de udsættes hver 2. uge. Krydderurter: 1 unit (a ca. 250 snyltehvepse mix.) til 200 m², og de udsættes hver 2. uge. Grøntsager: 1 unit (a ca. 250 snyltehvepse mix.) til 200 m², og de udsættes hver 2. uge.
Det skal understreges at produktet skal bruges forebyggende, da det er ”moderlusene” der skal angribes førend de har nået skadelige mængder i kulturen. Hvis angreb er for langt fremme, må anbefales en behandling med skånsomt middel, f.eks SBPlantInvigorator eller insektsæbe førend produktet udsættes i kulturen. Det er vigtigt at der ikke er kemiske rester i kulturen før udsætning. (Confidor, Pyrethroider mv.) Hold god afstand til sådanne behandlinger og bedst: undgå dem, da de ødelægger al anden biologisk bekæmpelse.
EWH Bioproduction ApS har forhandlingen på produkterne i Danmark, Sverige og Norge.
Printervenlig udgave.
Presseomtale:
Gartnertidende februar 2011. Cocktail af nyttedyr mod bladlus.
Frugt og grønt februar 2011. Et miks af snyltehvepse klarer bladlusene.
|