S pindrovmiden (Phytoseiulus persimilis)
Spindrovmiden anvendes til bekæmpelse af væksthusspindemiden (Tetranychus urticae) i væksthus (f.eks agurker, tomater, peber, potteplanter, jordbær og hindbær), og på friland (f.eks jordbær kulturer) . Rovmiden kan også anvendes til bekæmpelse af beslægtede spindemidearter, f.eks. Tetranychus cinnnabarinus).
Biologi / udseende
Den voksne rovmide er rød og ca. 0,3 m. lang. Ungdomsstadierne er hvidlige/klare af farve ligesom æggene, jo ældre de bliver, jo mere røde bliver de.
Rovmiden lever udelukkende af spindemider (alle stadier ædes). Både voksne og ungdomsstadier (proto- og deutonymfe) æder spindemider. Rovmiden gennemfører sin udvikling fra æg til voksen på ca. 1 uge ved 25 grader. Den voksne hun er i stand til at lægge ca. 50 æg i løbet af 1-2 uger.
Rovmiderne er meget aktive i deres byttesøgning, og løber rundt på planterne for at finde spindemider. De er også i stand til at lugte sig frem til spindemiderne.
Anvendelse
Det er en stor fordel for bekæmpelsen, hvis spindemideangrebet opdages i tide, og et tilstrækkeligt antal rovmider sættes ud på planterne straks efter at spindemiderne er konstateret. Hvis der allerede er for mange spindemider (spind og gule blade) må det anbefales at fjerne de værst angrebne planter, og behandle med insektsæbe 1-2 døgn før rovmiderne udsættes.
Temperaturen skal helst være over 20 grader i minimum 8-12 timer af dagen, og ved 25 grader kan opnås en meget vellykket bekæmpelse. Høj luftfugtighed (over 60%) fremmer rovmidernes formering. Rigelig vanding eller vandforstøvning 1-2 gange om dagen mens bekæmpelsen står på, er derfor en fordel.
Potteplanter og væksthusgrøntsager samt jordbær i væksthus:
Forebyggende 1-2 rovmider/m² hver 14.dag, kurativt mindst 10-20 rovmider/m².
Jordbær friland:
Forebyggende 5.000-10.000/ha i juli måned, kurativet 20.000-60.000/ha afhængig af angrebsgrad. Rovmiderne skal have mindst 6 uger med gennemsnitstemperatur over 20 grader for at opnå god effekt. Ved 25 grader formerer rovmiderne sig hurtigere end spindemiderne (dette vil der være ved planterne, hvis lufttemperatur er 20 grader, og solen skinner)
Den kurative udsætning kan gentages efter 2-3 uger indtil der er sikkerhed for at bekæmpelsen vil lykkes.
Vær opmærksom på, at der senere på sæsonen kan komme spindemider igen, da rovmiderne æder hinanden og vandrer bort, når spindemiderne er spist op.
Rovmiderne fordeles så godt som muligt på de angrebne steder, og der drysses også rovmider ud på ikke angrebne planter.
Det kan ikke tilrådes at udlægge rovmiderne i såmaskine da de løber væk fra mediet på meget kort tid.
Produktet
500 rovmider i vermiculite eller bønneblade (hobby)
2.000 rovmider på bønneblade (erhverv)
2.000 rovmider i vermiculite (erhverv), 200 eller 500 ml. flaske
Specialprodukt: ca. 15 rovmider pr. pose med ophæng evt. i blanding med tripsrovmider.
Printervenlig udgave.
|