Horticoop nyheder

Etiketter og potteposer - lad os hjælpe dig med små og hurtige mængder ...

Lad os printe dine etiketter og sætte dem på  dine potteposer for kun 15 øre pr. pose.

Vi har også etiketprinter med oprul, så du selv kan sætte på dine potteposer. 

Ring og forhør nærmere på tlf. 87 36 99 00.

Bladlus i væksthuse
Bladlus kan være et problem i mange kulturer, hvor de kan gøre skade på forskellig måde. De sidder ofte i nye skud eller på knopper, hvor der er størst koncentration af sukker og andre næringsstoffer i plantesaften. Skaden kan være direkte som sugeskade på skud og blade (krøllede skud og blade), men også som afsætning af et klistret lag af ekskrementer (honningdug). Honningdug skader ikke planterne direkte, men salgbarheden bliver dårligere. Bladlusene kan være flere forskellige typer - både grønne og sorte, men de bekæmpes typisk på samme måde.
 
Produkt Kultur Dosering Bekæmper Maksimal anvendelse pr. sæson eller kultur
Mospilan SG Prydplanter 0,025-0,05 % Bladlus, hvide fluer 2
Warrant 700 WG Prydplanter, tomat, agurk og peber 0,04 % Bladlus, hvide fluer 2 i prydplanter. 1 i tomat, agurk og peber.
Teppeki * Prydplanter 0,014 % Bladlus 3
Movento Tomat, agurk, peber og salat. se etiketten Bladlus, bomuldsmellus og væksthusmellus. 4 fordelt på 2 blokke.
* Teppeki er off-label godkendt til anvendelse i prydplanter indendørs. 
 
Bladlus forstørret.Bekæmpelse
Bladlus bekæmpes mens angrebet stadig er svagt. Både Mospilan og Warrant er systemiske midler som har langtidsvirkning. Hvide fluer (mellus) er vanskeligere at bekæmpe end almindelige grønne og sorte lus. Derfor skal doseringen være højere og virkningstiden er kortere. Vær opmærksom på senere indflyvning af nye bladlus.
 
Udbringning
Selv om midlerne er systemiske, skal man alligevel være omhyggelig med sprøjtearbejdet, så alle planter rammes. Brug som udgangspunkt minimum 100 l sprøjtevæske pr. 1000 m2. I meget høje eller bladrige kulturer skal vandmængden være højere. Warrant optages også via rødderne og kan udbringes med vandingsvandet.
 
Bemærkninger
  • Mospilan er mere skånsom over for nyttedyr end Warrant. Warrant kan til gengæld optages med vandingsvandet via rødderne.
  • Sørg for at veksle mellem forskellige kemiske virkemåder af skadedyrsmidlerne, Warrant og Mospilan hører til samme gruppe.
  • Der kan veksles med f. eks. pyrethroider og Pirimor. Pyrethroider vil dog typisk bekæmpe alle naturlige fjender også.
  • Teppeki er også off-label godkendt i prydplanter udendørs.
 
HC Varenr.: 2833
 
HC Varenr.: 2207
 
HC Varenr.: 3460

HC Varenr.: 213