|
Spindemider bliver også forårsaktive. Derfor skal der tages stilling til, hvordan de kan holdes under kontrol. Der findes en række effektive kemiske løsninger, som dog alle skal bruges korrekt for opnå god effekt og forhindre resistensdannelse.
Behandlingsprogram Af hensyn til forebyggelse af resistens skal der veksles mellem midlerne. Derfor skal et middel kun bruges en eller to gange hver i en sæson eller kultur - og altid vekslende med andre midler. Danitron og Pride Ultra har samme virkemåde og bør derfor ikke anvendes tæt på hinanden.
Udbringning
Alle midler er kontaktmidler, og god virkning er afhængig af høj vandmængde og omhyggeligt sprøjtearbejde, hvor hele planten dækkes. Normalt anvendes mindst 100 l vand pr. 1000 m². Effekten kan ofte forøges ved blanding med et superspredemiddel som f.eks. Silwet Gold.
| Produkt |
Kultur |
Dosering |
Bekæmper (understreget = bedst) |
Maksimal anvendelse pr. sæson eller kultur |
| Apollo 50 SC |
Prydplanter |
0,04% |
Æg |
1 |
| Danitron 5 SC |
Prydplanter |
0,15% |
Larver, nymfer og voksne |
1 |
| Floramite 240 SC |
Prydplanter, jordbær, agurk og tomat |
0,04% |
Æg, larver, nymfer og voksne |
2 |
| Milbeknock |
Prydplanter og jordbær |
0,05% |
Æg, larver, nymfer og voksne |
2 |
| Pride Ultra |
Prydplanter, tomat og agurk |
0,03% |
Larver, nymfer og voksne |
2 |
Bemærkninger
- Floramite og Milbeknock er to meget effektive midler som bekæmper alle stadier. Hvis skånsomhed er afgørende (hensyn til nytteinsekter) er Floramite nok en tand eller to bedre.
- Apollo er noget begrænset i sit anvendelsestidspunkt, idet kun æggene fra spindemiderne bekæmpes.
- Pride Ultra er en meget prisgunstig løsning, som dog fortrinsvis bør anvendes afvekslende med andre produkter.
Printervenlig udgave.
Relaterede dokumenter
|